Få udarbejdet en Masterplan af en landskabsarkitekt

Der kan være mange bevæggrunde for, at man har behov for at få set ejendommen efter af en landskabsarkitekt og sparre omkring mulighederne. Det kan være bedre jagtmuligheder, det kan være bedre muligheder for indtægter, eller behovet for et frirum for familien og smukkere omgivelser.  Om ejendommen er på 5 hektar eller 500 er ikke afgørende. Det afgørende er ønsket om forandring og oplevelsen af den glæde, der ligger i at skabe noget nyt.

Et skovstykke eller småplantninger og levende hegn tilfører altid nye dimensioner til en ejendom. Der må gerne være sammenhæng i naturarealerne. Enkeltstående træer i markskel eller på græsningsarealer er altid med til at give perspektiv. For både os og dyrene er et vådområde af uvurderlig værdi. Et stisystem på ejendommen betyder typisk en helt ny måde at opleve den på.

Haven og parken er der, hvor ejendommens puls slår, det er familiens frirum. Det er der, I henter energi, og det er det, alle der besøger ejendommen ser som det første. Få Søren Paludans hjælp til en masterplan, som giver både idéerne og overblikket. Det kan spare dig for mange penge i forkerte dispositioner.

Landskabsarkitektur

Drejebog og idékatalog

Drejebog og idékatalog kan være andre ord for masterplanen. Halvdelen af successen ved masterplanen er netop dialogen mellem dig og mig, der sikrer, at i føler, at planen er jeres og ikke bare et godt forslag fra min side.

Typisk bruger mine kunder planen til at strukturere arbejdet skridt for skridt, det ene element efter det andet. Blandt mine styrker er en uddannelse som forstkandidat, masser af erfaring på mange felter og at jeg brænder for det, jeg laver.

Gå på opdagelse i galleriet

Afspil video

25 års erfaring

Landskabsarkitekt med speciale i natur og liebhaveri

Egentlig er mit speciale at være generalist, for det er det, der skal til for at lave den gode masterplan. Det gælder om at have styr på detaljen, men stadig med fokus på helheden. Min opgave er at åbne dine øjne for de muligheder, din ejendom har og finde ind til det, der tænder dig. Det der gør dig glad. Og det du kan se dig selv i. 

For mig er det ikke afgørende, om det er 2 hektar,  5 hektar eller 500 hektar, der skal arbejdes med. Det afgørende er at slutte med et godt projekt, som vi alle kan være glade for og stolte af – både dig og mig.

case

Masterplan eksempler

Udpluk fra ejendomme på Sjælland. Projekterne stammer fra perioden mellem 2015-2019.

Afspil video